- Home
- Privacy Policy
- ANMODNINGER OM OPLYSNINGER
Anmodninger om oplysninger
Denne erklæring om databeskyttelse har udelukkende til formål at opfylde vores informationspligt i henhold til lovgivningen om databeskyttelse
Her informerer vi dig udførligt om:
- hvem vi er, og hvordan du kan komme i kontakt med os;
- hvilke kategorier af personoplysninger vi behandler, hvilke kilder vi henter disse oplysninger fra, til hvilke formål vi behandler personoplysninger, og på hvilket retsgrundlag vi gør det;
- hvem vi videresender personoplysninger til;
- hvor længe vi gemmer personoplysninger;
- hvilke rettigheder du har i forbindelse med de af os behandlede oplysninger om din person.
1. DATAANSVARLIG OG KONTAKT
Hvem er vi, og hvordan kan du komme i kontakt med os?
PALFINGER AG er moderselskabet for PALFINGER-gruppen. Din kontakt er det pågældende selskab. Du finder en oversigt over alle selskaber her.
PALFINGER AG (selskabsregisternummer 33393 h)
Lamprechtshausener Bundesstrasse 8
5101 Bergheim
Austria
T +43 662 2281 – 0
F +43 662 2281 – 81077
Der er for nogle selskaber i PALFINGER-gruppen udpeget en databeskyttelsesansvarlig. Du finder en liste over disse personer her.
De databeskyttelsesansvarlige kan kontaktes via e-mailadressen
dataprotection@palfinger.com
2. KATEGORIER AF OPLYSNINGER OG FORMÅL
Hvilke kategorier af oplysninger behandler vi, og til hvilket formål
2.1 Retsgrundlag
EU’s generelle forordning om databeskyttelse har til formål at beskytte personoplysninger. Når vi behandler dine oplysninger, sker det udelukkende på grundlag af gældende lovbestemmelser.
2.2 Hvilke oplysninger behandler vi, og hvilke kilder henter vi disse oplysninger fra?
Vi behandler personoplysninger, som vi får kendskab til i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter, om medarbejdere, ansøgere, kunder, ejere af vores produkter, forhandlere, leverandører, interessenter og andre forretningspartnere samt firmaoplysninger. Disse oplysninger er adresse- og kontaktoplysninger (inklusive telefonnumre og e-mailadresser) samt erhvervsrelaterede oplysninger (eksempelvis det fagområde, de arbejder indenfor): Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, faxnummer, funktion, arbejdssted. Vi behandler ingen følsomme (”særlige”) kategorier af oplysninger, med undtagelse af oplysninger om medarbejdere hos PALFINGER-gruppen samt ansøgere.
2.3 Til hvilke formål behandler vi indsamlede oplysninger?
Vi behandler personoplysninger i forbindelse med:
- forretningsrelationer med vores kunder og leverandører
- registrering af vores produkter
- fremsendelse af oplysninger til vores aktionærer
- fremsendelse af oplysninger til interessenter i PALFINGER-gruppen
- opfyldelse af lovbestemmelser eller bestemmelser fra myndigheder
- afvikling af vores salgsaktiviteter i vores onlineshop
- fremsendelse af oplysninger til os via vores kontaktformularer
- administration af medarbejdere
- udvælgelse af ansøgere
3. MODTAGERE AF FREMSENDTE OPLYSNINGER
Hvem videresender vi personoplysninger til?
Oplysninger, vi har modtaget til behandling, fremsender vi ikke til tredjepart uden udtrykkeligt samtykke fra den pågældende eller uden udtrykkeligt at have givet meddelelse herom forinden.
3.1 Fremsendelse til eksterne ordrebehandlereVi fremsender udelukkende oplysninger til eksterne ordrebehandlere, såfremt vi har indgået en aftale med disse, som opfylder lovkravene for ordrebehandlere. Vi fremsender kun personoplysninger til ordrebehandlere uden for Europæiske Union, såfremt der er sikret et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.
4. OPBEVARINGSVARIGHED
Hvor længe gemmer vi personoplysninger?Vi sletter personoplysninger i henhold til det retsgrundlag, hvorpå disse oplysninger bliver behandlet. Hvis vi gemmer disse oplysninger på basis af dit samtykke, sletter vi oplysningerne efter de tidsfrister, vi har oplyst over for dig, eller i henhold til din anmodning om sletning.
5. DE REGISTREREDES RETTIGHEDER
Hvilke rettigheder har du?
Databeskyttelseslovgivningen giver dig som person, hvis personoplysninger behandles, følgende rettigheder:
- Ret til indsigt: På anmodning giver vi dig gratis oplysning om de gemte oplysningers omfang, oprindelse og modtager samt om formålet med lagringen af oplysningerne. Til dette formål bedes du anvende linket til anmodning om indsigt. Ved overdreven anmodning om indsigt (mere end to gange årligt) forbeholder vi os retten til at fakturere vores udgifter i den forbindelse.
- Ret til berigtigelse: Skulle der på trods af vores bestræbelser på at sørge for korrekte og opdaterede oplysninger alligevel være gemt forkerte oplysninger, vil vi på din anmodning berigtige disse.
- Sletning: Du har under visse forudsætninger ret til at få slettet oplysninger, eksempelvis i forbindelse med modstridende oplysninger, eller hvis oplysningerne er indsamlet ulovligt. Såfremt de lovmæssige forudsætninger for sletning af oplysningerne foreligger (dvs. at der ikke er lovbestemte forudsætninger eller overvejende interesser, der taler imod), vil vi omgående foretage den anmodede sletning.
- Begrænsning: Ud fra de årsager, der begrunder en anmodning om sletning, kan du også anmode om begrænsning af behandlingen af personoplysninger – så forbliver de gemte oplysninger gemt (f.eks. til sikring af beviser), men oplysningerne må ikke længere bruges til andet.
- Indsigelse/tilbagekaldelse: Du kan gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, som vi udfører på grundlag af legitim interesse. I det omfang det drejer sig om behandling af personoplysninger i forbindelse med direkte marketing, er denne ret til indsigelse absolut. Samtykker, der er givet, kan når som helst og gratis trækkes tilbage.
- Dataportabilitet: Hvis du vil overdrage de personoplysninger, du har oplyst, til en anden dataansvarlig, stiller vi disse oplysninger til rådighed i et format, der kan overføres elektronisk.
- Retten til at indgive en klage til databeskyttelsesmyndigheden: Vi gør dig desuden opmærksom på din ret til at indgive en klage til databeskyttelsesmyndigheden: Du har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted eller dit arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis du finder, at behandlingen af dine personoplysninger overtræder denne forordning. Du er også altid velkommen til at henvende dig direkte til os.
6. KONTAKTFORMULAR
For at kunne behandle dine forespørgsler bliver dine angivelser inklusive personlige oplysninger i vores kontaktformularer via vores egen mailserver sendt til os, hvor de så bliver behandlet og gemt. Dine oplysninger anvendes kun til det formål, der er angivet i formularen, og oplysningerne vil blive slettet senest seks måneder efter behandlingen af forespørgslen.
7. ONLINE-INDKØB HOS WWW.PALFINGER.COM
7.1 Vi gør opmærksom på, at webshop-udbyderen Xortex for at lette indkøbsprocessen og for efterfølgende kunne gennemføre kontrakten anvender cookies for at kunne gemme tilslutningsenhedens IP-oplysninger, samt navn, adresse, e-mailadresse og kreditkortnummeret på dig som køber. Af hensyn til gennemførelse af kontrakten samt fakturering gemmer vi også følgende oplysninger hos os: Navn, adresse og e-mailadresse. De oplysninger, du har stillet til rådighed, er nødvendige for at kunne opfylde kontrakten eller kunne gennemføre foranstaltninger forud for kontrakten. Uden disse oplysninger kan vi ikke indgå eller opfylde kontrakten med dig.
7.2 Oplysningerne om navn, adresse, e-mail og kreditkort fremsendes til Wirecard for at kunne fakturere købsprisen. Derudover fremsendes dit navn og din adresse til en logistikvirksomhed for at kunne gennemføre leveringen. Disse virksomheder har over for os forpligtet sig til at overholde de gældende bestemmelser i henhold til lovgivningen om databeskyttelse. Der er indgået en databehandleraftale iht. artikel 28 GDPR.
8. SIKKERHEDSOPLSYNING
Vi bestræber os på ved hjælp af alle tekniske og organisatoriske muligheder at gemme personoplysningerne på en sådan måde, at de er utilgængelige for tredjepart. Ved kommunikation via e-mail kan vi dog ikke garantere fuldstændig datasikkerhed, hvorfor vi ved fortrolige oplysninger anbefaler forsendelse pr. brev.
9. ÆNDRING AF DENNE ERKLÆRING OM DATABESKYTTELSE
Vi vil i givet fald revidere denne erklæring om databeskyttelse med jævne mellemrum. Anvendelsen af dine oplysninger er underlagt den til enhver tid nyeste version, som kan hentes på www.palfinger.ag/datenschutz. Ændringer i denne erklæring om databeskyttelse vil blive meddelt via www.palfinger.ag/datenschutz eller, i det omfang det drejer sig om en forretningsforbindelse, via e-mail til en e-mailadresse, der er knyttet til din konto.
Hvis du har spørgsmål til denne erklæring om databeskyttelse eller et af ovenstående emner, er du meget velkommen til at kontakte os: Du kan skrive et brev til PALFINGER AG, Lamprechtshausener Bundesstrasse 8, 5101 Bergheim, sende en e-mail til dataprotection@palfinger.com eller du kan fremlægge dit anliggende mundtligt over for databeskyttelsesafdelingen. Vi vil bestræbe os på at opfylde dit ønske så hurtigt som overhovedet muligt.